Vikings Brainstorm

Med ”Vikings brainstorm” har Smart Games udviklet et utraditionelt hovedbrudsspil til en person, der i sin form adskiller sig væsentligt fra andre logikspil i samme genre.

Selve dets form er spændende udtænkt med en spilplade, der består af ni løse brikker, der tilsammen udgør et oprørt hav.
De ni brikker kan rotteres rundt, og det er der brug for, når man får placeret vikingeskibene på deres pladser for efterfølgende at gå i gang med udfordringen: at få dem sejlet til rette havn.
Der er fire skibe med hver sin farve sejl. Hver havn illustreres af en flytbar klips der kan sættes på kanten af spilpladen. De fire klips er i samme farver som hver af de fire sejl, så det er let at se, hvor skibene skal hen.
I løbet af spillet løber skibene ind i vanskeligheder, da nogle puslespilsbrikker uundgåeligt vil blokere bevægelsen af andre. Derved kommer man på en endnu større prøve!

”Viking brainstorm” er fornemt udtænkt og fungere virkelig godt som idé. I praksis er spillet mindre vellykket, da de fire små skibe ligesom de ni havbrikker er lavet af plastik.
Undervejs når forskellige strategier og taktikker skal efterprøves, vælter de små plastikskibe let, hvis ens hånd kommer i vejen. Man skal udvise stor forsigtighed!
På samme vis er det ikke nogen helt let øvelse, at få drejet de ni brikker, der udgår det oprørte hav. Det er synd og ærgerligt, da Smart Games nok engang har udtænkt en rigtig udfordrende opgave.

Anbefalingen må i stedet gå til et af de mange andre fantastiske Smart Games spil. Alternativt håber vi, at se spillet her i en ny forbedret version. Det fortjener ideen!

Læs mere

Skriv et svar