Blomstergården er en 25.000 m2 stor have bl.a. med fuchsiahave med over 700 sorter, dahliahave med over 350 sorter, stor skovhave med klematis, primula, rhododendron m.m. anlæg med havedamme og over 100 m vandløb, krukkeplanter, staudesamlinger og sommerblomster. Her er også en afdelig med fugle og en minidyrehave med høns, duer, kaniner og får, samt katte og hunde. Medbragt mad kan nydes i haven.
En sø med ænder man kan fodre, og hvor man kan gå rundt om søen og i parken. Tæt derved en lille naturlegeplads med rutsjebane og andre forlystelser, men det er en legeplads måske mest beregnet for de yngste børn.
Naturparken er det enestående landskab, der strækker sig fra Farum til Slangerup, og som bl.a. rummer Farum Sø, Bastrup Sø, Buresø og den øvre Mølleå. Området omfatter også en række skove, åbne marker, moser og enge med et rigt dyre- og planteliv, bl.a. en række sjældne vilde blomster. Store dele af Naturparken er udpeget som nationalt geologisk og/eller biologisk interesseområde samt EU-habitatsområde.
Hyggelig lille skov bag ved Virup skolen. Der er ikke fine stier alle steder, men der går en lille bæk igennem skoven, hvor børnene kan lege. Bækken er ikke dyb, så det værste der kan ske, er at de bliver våde. Der er masser af luskestier mellem træer og buske og lige et sted for raske piger og drenge. Der er parkering lige ved skolen. Derefter gå ad sti bagom skolen og ned i skoven. Der går tog lige forbi, så det er muligt at tage Grenåbanen derhen.
Skøn skov midt på Bornholm med alle slags naturoplevelser. Der ligger 2 legepladser i Almindingen. Den ene legeplads ligger lige ved p-pladsen til Christianshøjkroen, og der er adgang til toilet. Den anden ligger lige overfor travbanen. Her er forskellige klatrestativer og andet, der står klar til at blive brugt. Fra denne legeplads udgår “Eventyrstien” til brug ved f.eks børnefødselsdage.
De to alfebørn Alf og Alfine tager dig med ud på en række fantastiske eventyr langs med Nordborg Sø. På 6 flot illustrerede eventyrplancher fortælles historien om hvordan de to alfebørn falder ned med deres flyver ved Nordborg Slot og gennemgår en række prøvelser inden turen slutter ved Bukkebruses legeplads, hvor du kan prøve en tur i Alf og Alfines flyvemaskine. Eventyrstien starter ved parkeringspladsen foran Nordborg Slot og fortsætter ud langs med Nordborg Sø.
Danmarks østligste punkt ligger på den lille øgruppe, Ertholmene, en times sejlads øst for Bornholm. Christiansø er perfekt som mål for en familieudflugt. Turen derud fra Allinge, Gudhjem eller Svaneke giver en helt særlig oplevelse af den bornholmske klippekyst.
Turen rundt om brabrandsøen kan tages på gå-ben, cykel, rulleskøjter, klapvogn eller sæbekassebil m.m. I sommerhalvåret er der flere naturlige stop såsom fugletårne, geder i fold, heste på græs og hvis du rammer den rigtige weekend, kan du såmænd møde en flok helt autentiske indianere på naturcenteret eller et rostævne i roklubben. Medbring selv picnickurven eller besøg det nyåbnede Constantia. Du kan komme til Brabrandstien mange steder, både i Brabrand og inde i den vestlige del af midtbyen. Kig på kortet, og find det mest praktiske sted for jer.