Zzzov med hajerne i Kattegatcentret
Skyggen glider hen over os, en ny følger efter og endnu en. Langsomt, stille, og smukt men også faretruende nært. Gennem vandet kan vi tydeligt se og næsten mærke de kæmpe havdyr. Det er nat, det er mørkt. Deres øjne lyser som kattens i mørket tør vi lukke øjnene?
Men rolig Vi befinder os ikke på havets bund men derimod i Kattegatcenteret i Grenaa. Det er ganske vist mørkt, det er også nat, og vi skal også sove. Men vi er her helt frivilligt, og vi er uden for hajernes rækkevidde. Heldigvis.
Vi er taget i Kattegatcenteret for at deltage i et arrangement, der hedder Zzzov med hajer et tilbud for voksne med børn i alderen 6-14 år. Og uden for sæsonen også et populært tilbud for skoleklasser. Nu er det blevet vores tur, og yngstemand i familien netop fyldt 11 år glæder sig vildt. For ham er det næsten uvirkeligt, at man kan få lov til at sove der, hvor hajerne bor. Men nu er vi her.
Mens det stadig er lyst…
Man møder til dette arrangement ind i centeret kl. 16.30, hvilket er blot ½ time før centerets lukketid på dette tidspunkt af året. Og når alle andre gæster forlader centeret, føler man sig virkelig som en VIP-person, der får lov til nogle af de ting, dags publikummet ikke får mulighed for at opleve.
Dagens gruppe består af 15 personer, hvilket er det mindste antal for at gennemføre arrangementet. En god blanding af forældre, bedsteforældre, mostre og børn. Mest mindreårige børn og så en enkelt teenager med stor interesse for hajer.
Vi bydes velkommen af guiden Grethe, der snart er færdig uddannet som biolog. Hun bliver os en uvurderlig guide og formidler under hele opholdet. Efter en kort velkomst, får vi alle en forfriskning og ser hinanden lidt an. Vi skal trods alt være sammen de kommende 15 timer blot afbrudt af erfarer vi senere – få timers søvn.
Blækspruttehygge
Første stop er en tur i skolestuen, hvor vi skal lege doktor Knivskarp og dissekere 10-armede blæksprutter. Grethe er en fantastisk formidler, og hun er super til aktive, spørgelystne, ivrige og lidt utålmodige børn. Og også til os voksne i øvrigt. Alle går uden tilbageholdenhed i gang, da de nøje instrueret af Grethe skal til at snitte blæksprutterne op. Det er spændende og lærerigt. Øjet fungerer som et forstørrelsesglas, hvis linsen er klar rygsøjlen kan bruges som pen og blækket leverer blæksprutten jo selv! Armene skal klippes af, for de skal efterfølgende bruges som foder til de mindste hajer, større rokker, torsk, stør o.a. i det store røre-bassin i centeret. Der arbejdes intenst i skolestuen i en times tid og der er også lige tid til at se lidt på andre havdyr så som krabber, eremitkrebs, ulke, søstjerner m.fl. Og så skal der fodres
Vi går sammen over til det store røre-bassin, hvor vi med blækspruttearmene skal fodre bl.a rødhajer. Det er spændende, uanset alder! Fiskene er ret aktive, og alt for hurtigt er foder spanden tom.
Normalt indeholder dette arrangement ikke en fodring af centerets tre sæler, men da den ene er syg med øjenbetændelse og gerne, under opsyn, skal ha lidt mad, får vi en ekstra oplevelse med. Ud over at fodre sælerne, kan Grethe også lidt kunster med dem, som vi får lov at beundre og more os over. Men den syge sæl bekymrer os alle lidt, for den vil hverken spise eller lege.
Og så lidt godt til ganen… – måde for mennesker og dyr !
Nu er det så menneskenes tur til at få aftensmad, så alle samles på Café Fordækket, hvor Grethe er tovholder for det kulinariske under opholdet. Hun serverer nej, ikke blæksprutter men lækker aftensmad med bl.a. laks og kylling. Alle får sulten stillet, så der er fornyet energi til resten af aftenens program, der endnu er ret omfattende.
Nu skal vi endelig fodre de store tropehajer, som alle med en blanding af frygt og beundring har betragtet mange gange lige fra ankomsten til Kattegatcenteret. Dvs. det er ikke os, der skal fodre disse kæmpe havdyr for det er alt for farligt. Grethe har flere års erfaring, og det er hende, der skal lægge krop til. Noget vi senere absolut godt forstår. Hos tropehajerne finder vi revlehaj, nursehaj, sandtigerhaj og zebrahaj. Og flere af disse skal man ikke komme alt for tæt på. Grethe stiller sig på et lille podie over haj bassinet, og vi andre stimler sammen, bag hegnet, omkring hende. Og så ifører Grethe sig stålhandsker! Nu ved vi, det er alvor
Hajerne er ikke nødvendigvis særligt sultne nu, da de allerede er fordret to gange i løbet af dagen til glæde for de øvrige besøgende. Men måske kan de fristes? Og ja, det kan de, selv om det kræver lidt tålmodighed. Det bliver en fantastisk oplevelse for os alle at se denne fodring, for det går vildt for sig. Hajerne og de gigantiske rokker tager godt for sig af retterne. De pjasker vand i hovedet på os og bider glubske til, når de snubber en fisk. Flere gange giver det et sæt i os alle pyh, de er godt nok tæt på.
De store sandtigerhajer vil Grethe også gerne have til at bide på, men dem skal man ikke håndfodre! Heller ikke med en stålhandske som beskyttelse. Maden sættes nu på en stang, for ingen vil miste en hånd her og det er risikoen stor for. Da Grethe endelig, efter flere forsøg, får lokket hunnen til at bide på, så er det et glubsk bid, den tager – noget der får det til at gi et kæmpe sæt i os alle. Og lidt hvin lyder der rundt omkring, mens vandet plasker om ørerne på os. Grethe har heldigvis stadig 10 fingre
Da vi har sundet os lidt, skal vi videre i programmet. Nu skal vi bag kulisserne, hvor hverdagens publikum ikke kommer. Vi ser en lille del af maskinrummet, der er enormt. Og så kommer vi ud, hvor der er store frysere med mad til de mange dyr bl.a frosne sild til sælerne. Det er også her ude, der forskes og studeres, og der er små akvarier og bassiner over alt. Med alle mulige fisk og havdyr. En meget, meget farlig fisk, som vi alle får strenge ordrer på ikke at stikke fingrene ned til får vi lov at se. Den er meget lille